Kina inspireres af dansk tilgang til rehabilitering
I januar blev det nybyggede kinesiske rehabiliteringscenter for hjerneskader ”Sino-Denmark Rehabilitation Medicine” indviet. Som navnet antyder, er centeret inspireret af en dansk tilgang og er i sin fysiske indretning på nogle måder en kopi af Center for Hjerneskade i København.
Det skriver Danske Fysioterapeuter.
Den 8. januar 2019 åbnede kinesiske Sino-Fortune sit nybyggede rehabiliteringscenter øst for hovedstaden Beijing. Sino-Fortune kalder det nye rehabiliteringskoncept for ”Sino-Denmark Rehabilitation Medicine”.
Netop den danske rehabiliteringstankegang har Sino-Fortune været meget interesseret i, og derfor besøgte de i foråret 2018 flere danske rehabiliteringstilbud med henblik på et samarbejde. Valget faldt på Center for Hjerneskade, som også har været med til at udvikle CareNet-medlemmet Winncare Nordics vægtaflastningssystem, ErgoTrainer.
Sino Fortunes center er udstyret med tre af Winncare Nordics ErgoTrainer, som er et vægtaflastningssystem. Systemet er udviklet til brug ved genoptræning af gangfunktionen. Ergo Trainer er i samarbejde med Center for Hjerneskade udviklet og afprøvet igennem de sidste 10 år.
Læs mere om Ergotrainer.
Kilde: Winncare og Danske Fysioterapeuter.