Hjemmesiden bruger cookies. Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om cookiesOK
CareWare Konference 17. januar 2019 - Teknologier til Sundhed og Forebyggelse

CareWare Konference 17. januar 2019 - Teknologier til Sundhed og Forebyggelse

20. december 2018

Kommunerne har fået øjnene op for vigtigheden af at forebygge de store livsstilssygdomme, så man reducerer udgifter til for eksempel hjemmepleje, plejehjem og rehabilitering. Og der findes masser af velfærdsteknologi, som kommunerne kan tage i brug til at løse opgaverne. Teknologierne understøttes af forskning og erfaringer, og der skaffes stadig større viden om, hvad der virker. 

På CareWare konferencen vil der i stil med tidligere år være en vekselvirkning mellem oplæg og produktpræsentationer, og du vil bl.a. blive præsenteret for apps til selvmonitorering, teknologier til fysisk træning og sensorteknologi. Der bliver rig lejlighed til at stille spørgsmål og gå i dialog med leverandørerne.

Fire faglige oplæg giver inspiration til, hvordan du kan arbejde med forebyggelse i dit eget arbejde sammen med borgere og kolleger. Du kommer til at høre oplæg om:

  • Tandsundhed, der forebygger demens, hjerte-kar-sygdomme og diabetes
  • Et kommunalt online-mødested for borgerne, til forebyggelse af ensomhed
  • Forskning i musik til forebyggelse og behandling af vedvarende søvnproblemer
  • Velfærdsteknologier, der understøtter sundhed og forebyggelse. Hvor skal kommunen investere?

Læs hele programmet og meld dig til sammen med en kollega her.