Hjemmesiden bruger cookies. Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om cookiesOK
Mød en nomineret – StutterTech: AI-baseret mobilapp kan afhjælpe stammen

Mød en nomineret – StutterTech: AI-baseret mobilapp kan afhjælpe stammen

14. november 2018

StutterTech er blandt de fire nominerede til CareWare-Next Idéprisen 2018 for sin idé om at udvikle en applikation, som via kunstig intelligens hjælper personer, der stammer, til at tale mere flydende og kontrolleret.

Løsningen vil anvende en metode, der skaber et kunstigt ekko (forsinkelse og forvrængning af stemmen). Det er videnskabeligt dokumenteret, at dette kan reducere stammen. Det nye er, at applikationen gennem den kunstige intelligens tilpasser sig den enkelte brugers stamme-mønster, da stammen varierer fra person til person, samt i hvilken kontekst personen befinder sig i.

Den kunstige intelligens vælger selv den bedste indstilling ud fra stammerens profil. Hermed er brugeren fri for at få sit produkt indstillet af en specialist. Man udskifter kort sagt specialisten med kunstig intelligens.

Dommernes begrundelse for nomineringen:

- StutterTech er et godt eksempel på innovativ, teknologibaseret idéskabelse fra et team, der kender målgruppens behov og situation. Teknologien kan potentielt hjælpe en stor andel af personer, der stammer (op til 70%). Ideen vil kunne blive en prismæssig attraktiv softwareløsning som et alternativ til dyre hardwareløsninger. Samtidig vil StutterTech drage den oplagte nytte af det store og endnu uopdyrket potentiale i kunstig intelligens AI. Dommerpanelet vurderer samlet, at løsningen har stort potentiale, hvilket en grundig og veldokumenteret business case ville kunne belyse, fremgår det af CareWares hjemmeside.

Læs mere.

Kilde: CareWare