Hjemmesiden bruger cookies. Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om cookiesOK
Flere kommuner skal bruge skærmbesøg og online genoptræning

Flere kommuner skal bruge skærmbesøg og online genoptræning

01. november 2018

Flere ældre skal fremover have besøg af hjemmesygeplejersken gennem en skærm frem for fysisk besøg. Sådan lyder det fra regeringen i den nye digitaliseringsreform ”Digital service i verdensklasse”.

- Nye teknologier og digitale velfærdsløsninger rummer et stort potentiale til at forbedre den offentlige service. I dag anvendes nye teknologier som softwarerobotter og machine learning kun i begrænset omfang i den offentlige sektor, ligesom det går for langsomt med at udbrede velafprøvede velfærdsløsninger, som fx telemedicin eller digitale løsninger til genoptræning, fremgår det af reformen.

Regeringen vil derfor etablere en investeringsfond til afprøvning og udbredelse af nye teknologier og digitale velfærdsløsninger i kommuner og regioner og afsætter i den forbindelse 100 mio. kr.

En række kommuner, bl.a. Viborg, København og Gladsaxe, har allerede indført skærmbesøg, hvor hjemmesygeplejersken via skærmen hjælper den ældre med f.eks. at dosere medicin, måle blodsukker eller lave genoptræningsøvelser, skriver Jyllands Posten.

Men Ældre Sagen udviser kritik overfor forslaget.

- De, som modtager hjemmepleje, er typisk svækkede ældre over 80 år, og mange vil ikke være i stand til at tage og holde kontakt via skærm, siger seniorkonsulent Per Tostenæs til Jyllands Posten.

Læs mere.

Kilder: Jyllands Posten og Finansministeriet