Hjemmesiden bruger cookies. Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om cookiesOK
DoseSystems brugervenlige ’medicinkasse’ vinder pris i UK

DoseSystems brugervenlige ’medicinkasse’ vinder pris i UK

12. juni 2018

Medicinhusker fra danske DoseSystem vinder Technology Innovator Awards 2018

Som udgangspunkt løser DoseSystem tre opgaver: at gøre borgerne mere selvhjulpne med et pålideligt huskesystem, at skabe overblik for plejepersonale i hjemmeplejen, plejehjem og bosteder. Ikke desto mindre får de pårørende tryghed og mulighed for at følge med i medicinhåndteringen via app’en.

Det betyder at de, der anvender DoseSystem, investerer i mere end blot en medicinkasse, en pilleæske og en app.

Corporate Vision Magazine kunne lide ideen, og har derfor kåret DoseSystem som en af vinderne til Technology Innovator Awards 2018 med titlen ”Best Medication Management Solution”.

På nuværende tidspunkt hjælper DoseSystem nemlig borgere og ansatte i næsten halvdelen af alle danske kommuner og i fem andre lande. Medicinkassen er f.eks. i stand til at monitorerer op til 100 borgeres medicinindtag på én gang.

Og direktøren bag virksomheden Jesper Thomsen undersøger nu, hvordan de udvikler nye innovative løsninger, der hjælper dem til at nå længere ud til et større klientel for at sikre, at de også tager deres medicin.

- Vores mission er at give medicin til tiden. Men medicin virker kun, hvis den er taget, og det er desværre ikke altid tilfældet i den virkelige verden, fortæller Jesper Thomsen, der ser det som en et globalt problem.

Det er særligt overholdelsen, der anses som et problem globalt set- specielt blandt det ældre segment, hvor der bruges mange ressourcer på at løse det problem. I den forbindelse ser Jesper DoseSystem som en simpel løsning til et stort problem.

Løsningen sælges i dag primært til kommuner og omsorgssektoren i Danmark og Skandinavien, men deres ambition i fremtiden er at ekspandere deres marked over de kommende år.

Læs mere her