Hjemmesiden bruger cookies. Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om cookiesOK
Forskere vil inddrage borgere i debatter om ny teknologi

Forskere vil inddrage borgere i debatter om ny teknologi

13. maj 2018

Forskere fra Aalborg Universitet vil i et nyt projekt udvikle metoder og teorier, så borgere bedre kan deltage i den offentlige debat og beslutningsproces i forhold til fremtidens teknologi og datainfrastruktur

Projektet er netop blevet støttet med 2,6 mio. kr. af Danmarks Frie Forskningsfond.

Misbrug af data på de sociale medier og udbredelsen af fake news på internettet har den seneste tid vist, at der kan være udfordringer med ny teknologi, vi som brugere og samfundet generelt ikke er opmærksomme på. Der er på den baggrund brug for en kritisk tilgang til at forstå de nye teknologier, før de misbruges eller får utilsigtede konsekvenser. Det er udgangspunktet for et nyt treårigt forskningsprojekt, som forskere ved Institut for Læring og Filosofi på Aalborg Universitet står bag. De vil i den forbindelse undersøge samspillet mellem mennesker og den teknologiske udvikling gennem brug af såkaldte levende laboratorier – living labs – hvor brugere inddrages i produktudvikling og testning af ny teknologi bl.a. i forhold til at designe fremtidens intelligente el-systemer.

- Sigtet er dels at undersøge den vidensproduktion, som sker gennem living labs og dens effekter for udviklingen af ny teknologi, dels at videreudvikle living labs som interventionistisk metode, så deltagerne ud over at teste ny teknologi også inddrages som medborgere og får mulighed for at deltage i living labs som demokratiske fora. Baggrunden for dette er, at vi oplever, at der er stigende efterspørgsel på humanistiske og samfundsvidenskabelige tilgange til teknologi fra den private og offentlige sektor. Samtidig er der behov for at styrke den uafhængige og kritiske forskning inden for ny teknologi, siger lektor Maja Hojer Bruun, som står i spidsen for det nye forskningsprojekt.

Forskere skal være et kritisk beredskab

Ny teknologi udtænkes således ofte med de bedste hensigter, men opfinderne er som regel drevet af en teknisk interesse, og det kan blænde for overvejelser om de etiske konsekvenser. I den seneste år har der fx været en interesse for smart cities og Internet of Things, som opererer ud fra et princip om, at jo mere forbundne vi er, og jo mere data der indsamles om folks adfærdsmønstre, desto mere kan vi optimere samfundets vækst og velfærd.

- Hele den infrastruktur, der er under opbygning, kan få negative konsekvenser. Jeg mener derfor, at humanistiske og samfundsvidenskabelige forskere skal arbejde med at kunne være et kritisk beredskab til at forstå teknologi og minde os alle om, at de nye teknologier skal tjene samfundet bedst muligt og ikke misbruges til udemokratiske formål, understreger Maja Hojer Bruun.

 Kilde: Aalborg Universitet