Hjemmesiden bruger cookies. Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om cookiesOK
Mange CareNet-medlemmer deltog på dette års CareWare 2018

Mange CareNet-medlemmer deltog på dette års CareWare 2018

12. april 2018

Den 10. og 11. april 2018 blev CareWare 2018 afholdt i Aarhus. Mange CareNet-medlemmer var udstillere på konferencen. Læs med her, for at se hvilke

CareWare 2018 havde fokus på teknologiske løsninger, som i praksis har vist deres nytteværdi. Enten i form af øget livskvalitet for borgerne, øget tryghed for de pårørende, forbedret arbejdsmiljø for medarbejderne eller øget effektivitet og ressourcestyring for arbejdspladsen.

Helt nye teknologiske løsninger var fortsat en vigtig del af CareWare Konferencen. De teknologiske muligheder bliver bedre og bedre - og behov, vi ikke troede kunne afhjælpes, findes der pludselig en løsning på. CareWare 2018 introducerede deres deltagende for helt nye teknologier, som aldrig før har været vist i Danmark.

Medlemmer udstiller

Mange CareNet-medlemmer var udstillere på dette års CareWare.

På dette års fokusområde 1: Vil selv - kan selv’ deltog CareNet-medlemmet DigiRehab. DigiRehab er en webbaseret IT-løsning til understøttelse og monitorering af fysisk rehabilitering af ældre. Du kan se meget mere til DigiRehabs løsning på Health & Rehab-messen i maj måned, hvor de er med på vores temadag om Teknologiunderstøttet Rehabiliterende Træning. Læs mere her 

fokusområde 2: Op igen - hjem igen’ deltog Nordic2Care, der præsenterede, deres sundheds- og velfærdsteknologiske luftrenser AeroGuard 4S, som som kan opretholde et sundt, frisk og lugtfrit indeklima og samtidig forebygger mod sygdomsfravær.

fokusområde 3: Deltog – hvis du vil’ deltog MV-Nordic. MV-Nordic udvikler læse- og skriveværktøj.  Deres læse- og skriveværktøj giver plejepersonalet eller andre medarbejder støtte i form af læsning og skrivning for at imødekommende omgivelsernes krav om skriftlige kommunikationsformer og øget dokumentation.

På det sidste fokusområde, fokusområde 4: Vær tryg – hele livet’ deltog CareNet-medlemmet Lewel Plus/RotoBed med deres RotoBed Care. Den nye RotoBed® er opdelt i tre dele – hoved, midten og fødderne. Den midterste del kan drejes med en fjernbetjening og hæves ved at løfte brugerens overkrop og sænke personens fødder mod gulvet. Bag RotoBed® plejesengenes harmoniske ydre står den prisbelønnede møbeldesigner Hans Sandgren Jakobsen, som ud fra en skandinavisk tradition arbejder med fokus på innovation, æstetik og funktionalitet. CareNet-medlemmet BRANE ApS deltog også på fokusområde 4. BRANE Demos-10 er en kropsbåren sensor, der måler borgerens bevægelser, samt en sikker database, hvor data lagres og døgnrytmen beregnes. Døgnrytme-rapporterne kan udskrives fra databasen og anvendes til at vurdere effekten af de plejetiltag, der implementeres for at hjælpe borgeren til en bedre livskvalitet.

CareNet-medlemmet InCare Systems A/S deltog også på fokusområde 4. Deres projekt Demenskammeraten understøtter værktøjer til plejen af borgere med demens på plejehjem. 

På fokusområde 4 deltog CareNet-medlemmet Wellness Nordic også, med deres træningskoncept til demente borgere. Her er tale om et træningsprogram (koncept), hvor en lokal idrætsforening med forebyggende sigte implementerer demensfaglighed i deres idrætstilbud.

CareNet-medlemmet Aabentoft deltog også i fokusområde 4 på CareWare 2018. Aabentoft deltog med deres SHX System. SHX systemet er et redskab til sansestimulering. Grundelementet i et sanserum. Indeholder elektronik og computerteknologi, som gør det muligt at lave et samspil mellem rummets elementer, herunder billede, lys, lyd, vibration, vind og lyseffekter mv.  Rummets farver ændrer sig og effekterne tilpasser sig det sanseunivers, som afspilles fra SHX systemet. Det er derfor ikke nødvendigt for personalet at tænde/slukke/ændre elementer undervejs.

De mange deltagende fra dette års CareWare 2018 kom fra kommuner, regioner, forsknings og uddannelsesinstitutioner, derudover kom der besøgende fra øvrige nordiske lande.

Billede: Aabentoft, CareWare 2018.

Billeder