Hjemmesiden bruger cookies. Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om cookiesOK
”Projektet ”Fremtidens Plejehjem” skal medvirke til en skabelon for fremtidens plejehjemsboliger”

”Projektet ”Fremtidens Plejehjem” skal medvirke til en skabelon for fremtidens plejehjemsboliger”

20. juli 2012

Lars Nøhr, 53 år, formand for styregruppen "Fremtidens Plejehjem" og områdechef, Ældreområde Nord, Ældre- og Handicapforvaltningen, Aalborg Kommune.

Hvilke initiativer og projekter om velfærdsteknologi har I gang i?

"Projektet "Fremtidens Plejehjem - Trivsel og Teknologi", som er et nyt plejehjem med 70 boliger med fælles- og servicearealer på havnefronten i Nørresundby."

Hvilke teknologier benytter I?

"Velfærds- og sundhedsteknologier. Tre arbejdsgrupper arbejder med at udvikle Fremtidens Plejehjem. 1: "Logistik, arbejdsprocesser og velfærdsteknologi", 2: "Oplevelser, aktiviteter og velfærdsteknologi" og 3: "Arkitektur, byggeri, bæredygtighed og velfærdsteknologi".

Hvilke erfaringer har I gjort jer med teknologierne og arbejdet med velfærdsteknologi?

"Arbejdsgrupperne har med anbefalinger peget på teknologiske løsninger på de tre førnævnte emneområder. De drejer sig blandt andet om teknologiske løsninger til affaldshåndtering, interaktivt TV, kommunikationsløsninger og teknologi i boliger. Herudover arbejdes med nye modeller og teknologi til mad- og sanseoplevelser samt pleje."

Hvilke planer har I for fremtidige initiativer og projekter?

"Projektet skal medvirke til at udarbejde en skabelon for fremtidens plejehjemsboliger og anvendelse af velfærdsteknologi. I Aalborg Kommune igangsættes større og mindre projekter, hvor nye teknologier afprøves."

Hvilken rolle har CareNet spillet for jeres initiativer på området?

"Vi anvender CareNet som en vidensbank, hvor vi følger nye initiativer om velfærds- og sundhedsteknologi. I CareNet er det også muligt at kontakte andre medlemmer for udveksling af viden og erfaring."

Hvordan kan I få mere glæde af CareNet?

"Ved at deltage i CareNets arrangementer og medvirke aktivt i netværk om udviklingen af teknologier til ældreplejen i Danmark"

Hvordan kan I bidrage mere til CareNet?

"Ved at videregive vores erfaringer i udviklingen af "Fremtidens Plejehjem" og ikke mindst om processen og projektorganiseringen."

Hvem vil du sende depechen videre til og hvorfor?

"Jeg vil gerne sende depechen videre til virksomheden Ropox, som innovativt udvikler hjælpemidler med fokus på det væsentlige i hverdagen med brugeren i centrum."

Projektet "Fremtidens Plejehjem - Trivsel og Teknologi" ser ind i fremtiden og sikrer, at vi også fremover er optimalt gearet til at tilbyde den bedst mulige service til ældre, plejekrævende borgere. Dette gøres ved at skabe spændende boliger og en fremtidsorienteret arbejdsplads, hvor rutineprægede ressourcer frigøres, dels for at ressourcerne i større grad anvendes til trivselsfremmende opgaver, dels for at sikre tilstrækkelig personalerekruttering.

Læs mere om projektet her