Teater med i workshop om ældrepleje
Skal fremtidens kommunale plejecenter ligge i Thailand? Skal fru Jørgensen kunne kontakte sin fysioterapeut på sin touch screen?
Ingen scenarier er utænkelige og ingen spørgsmål forkerte, når Dacapo Teatret samt CareNet-medlemmerne Servicestyrelsen og Teknologisk Instituts Center for Arbejdsliv holder en workshop om fremtidens ældrepleje den 3. juni i Odense.
Workshoppen er gratis at deltage i og er åben for alle, der arbejder med ældrepleje og har ideer til, hvordan den skal være i fremtiden med teknologiens mange muligheder.
Forskellige oplægsholdere giver indspark til emnet med hver deres indgangsvinkel.
Workshoppen holdes klokken 13.00-16.00 på Dacapo Teatret, Kongensgade 66, 5000 Odense C.
Læs mere her: Invitation 3. juni 2010 (761 KB)