Dårlig søvn knyttet til Alzheimers sygdom
Nye resultater indikerer, at kroniske søvnproblemer midt i livet måske bidrager til at øge risikoen for senere udvikling af Alzheimer
Tidligere forskning har vist, at mangel på søvn eller dårlig søvnkvalitet kan øge risikoen for kognitive problemer på langt sigt. For eksempel risikerer personer med søvnapnø (længere vejrtrækningspauser under søvn) at udvikle mild cognitive impairment (let kognitiv svækkelse; MCI) op mod ti år tidligere end andre. Det har imidlertid været uklart, hvordan dårlig søvn påvirker hjernens funktion.
En gruppe amerikanske og hollandske hjerneforskere fra bl.a. Washington University School of Medicine i Saint Louis, Missouri, har gennemført et forsøg med 17 personer i alderen 35-65 år uden søvnproblemer eller kognitiv svækkelse.
Forskning med gnavere har vist, at der under den dybe, drømmeløse søvnfase foregår en slags udvaskning af overflødige proteinstoffer – herunder beta-amyloid og tau – fra hjernen via det såkaldte glymfatiske system. Proteinstofferne ophobes tilsyneladende i vågentilstanden, hvor hjernen er aktiv. Ifølge forskerne har en enkelt nat eller uge med dårlig søvn næppe nogen betydning for risikoen for at udvikle Alzheimers sygdom på langt sigt. Niveauerne for beta-amyloid og tau bliver formentlig normaliseret næste gang, man får en god nats søvn. Men der kan måske være grund til bekymring, hvis man har kroniske søvnproblemer, hvilket ifølge dyreforsøg kan medføre kronisk forhøjede niveauer af beta-amyloid.
Kilde: Nationalt Videnscenter for Demens