Hjemmesiden bruger cookies. Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om cookiesOK
Ambitiøse mål for velfærdsteknologi

Ambitiøse mål for velfærdsteknologi

20. juli 2012

CareNet-medlemmet Odense Kommune har netop udstukket retningslinjer og budget for arbejdet med velfærdsteknologi, som kommunen satser ambitiøst på.

Blandt andet har byrådet øget rammebevillingen til velfærdsteknologi fra 8 millioner kroner til 20 millioner i perioden 2009-2012. Heraf er 500.000 kroner afsat til at indføre støvsugerrobotter på kommunens plejecentre i 2009.

"Jeg ser frem til, at vores vision om at blive internationalt kraftcenter for udvikling, implementering og udbredelse af velfærdsteknologier kan blive en realitet," siger Odenses borgmester Jan Boye (K).

Han påpeger, at velfærdsteknologi understøtter kommunens erhvervs- og vækstpolitiske mål med at tiltrække 5.000 højtuddannede de næste syv til ti år. Indsatsen sker i samarbejde med Region Syddanmark, SDU og andre regionale partnere - blandt andet med www.velfaerdsteknologi.nu.

Partnerne har søgt Syddansk Vækstforum om finansiering af projekt Welfare Tech Region med et budget 82 millioner kroner og en placering i Forskerparken i Odense. 60 projektpartnere er med i Welfare Tech Region og blandt dem 27 private virksomheder.