Hjemmesiden bruger cookies. Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om cookiesOK
Ny daglig leder af CareNet

Ny daglig leder af CareNet

20. juli 2012

Den 43-årige konsulent i velfærdsteknologi, Jørgen Løkkegaard, er ansat som daglig leder af CareNet.

Jørgen Løkkegaard har læst idræt og sundhed på Syddansk Universitet i Odense med speciale i muskulær udholdenhed. Hans primære opgave bliver at lede og videreudvikle CareNet. Han har bred erfaring med projektudvikling og -ledelse, formidling og netværk fra en årrække i Servicestyrelsen - de senere år med det overordnede ansvar for styrelsens satsning på netop velfærdsteknologi.

"Jeg glæder mig meget til at videreudvikle CareNet. Et centralt element bliver at sikre, at medlemmerne i endnu højere grad præger CareNet og aktiviteterne i netværkets regi. Kun på den måde får alle medlemmer gavn af det store vidensgrundlag og potentiale, der er i netværket - og derved være med til at præge den velfærdsteknologiske udvikling i Danmark," siger Jørgen Løkkegaard om sit ny hverv.

Han træffes på jorgen.lokkegaard@teknologisk.dk eller tlf. 72 20 21 70.