Hjemmesiden bruger cookies. Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om cookiesOK

CareNets medlemsarrangement den 9. september 2009

20. juli 2012

Næste medlemsarrangement vil blive afholdt onsdag den 9. september kl. 14.00 i Odense, og der er lagt op til en spændende og udbytterig dag med en "rejseberetning" fra studieturen til Skotland, hvor et af de deltagende medlemmer vil fortælle om de erfaringer, der er gjort med Telecare konceptet. De medlemmer, der ikke var så heldige at være med på studieturen, kan således få viden om de erfaringer, der blev gjort på turen. 

Desuden vil der være oplæg omkring teaterstykket "Robottens Anatomi", som vil blive fulgt op af selve forestillingen, når dagen skal rundes af. Oplægget, som bliver holdt af Mimo Antabi fra Center for Kunst og Videnskab, som har medvirket til forestillingens tilblivelse, vil omhandle Centerets arbejdsmetoder især med fokus på velfærdsteknologiens etiske og æstetiske problemstillinger. Oplægget vil derved give medlemmerne nogle nye vinkler på implementeringen af velfærdsteknologier i den offentlige pleje- og omsorgssektor. Oplægget vil desuden omhandle teknologiers interaktion med brugerne og derved bidrage til debatten om, hvad man også skal være opmærksom på ved udvikling af nye teknologier.

Sidste del af medlemsarrangementet byder på en kulturel oplevelse i form af det aktuelle teaterstykke "Robottens Anatomi". I forestillingen dissekeres forskning og følelser, og den menneskelige eksistens spejles i den nyeste viden om robotteknologi og kunstigt liv. Der indgår forskere fra Syddansk Universitet i forestillingen, der gennem teateret formidler viden om deres forskningsområde. Sælrobotten Paro er med på rollelisten i forestillingen og er med til at eksemplificere, hvordan robotteknologi ikke kun udfører praktiske fabriksfunktioner i dag, men også kan være en del af eksempelvis ældreplejen.

Flere oplysninger om forestillingen her.

Tilmelding til arrangementet skal ske senest den 7. september kl. 09.00 til Eventassistent Majbritt Seehagen Andersen. Dog kan der ikke garanteres billet til forestillingen efter den 3. september.

Se hele programmet her: Program for medlemsarrangement d. 9/9-09 (540 KB)