Hjemmesiden bruger cookies. Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om cookiesOK
Månedens arbejdskraftfrigørende teknologi: Virtuelle tilsyn ved hjælp af AI

Månedens arbejdskraftfrigørende teknologi: Virtuelle tilsyn ved hjælp af AI

01. februar 2024

CareNet sætter i en ny webinarrække i 2024 fokus på sundheds- og velfærdsteknologiske løsninger, der har bevist deres potentiale til at frigøre tid hos både personale og den større driftsorganisation. Tilmeld dig første webinar i rækken her.

TILMELD DIG WEBINARRÆKKEN HER

I et sundhedsvæsen under stærkt pres er behovet for teknologier, der kan frigøre tid hos medarbejderne og hele driftsorganisationen, stort. Det gælder både i behandling, pleje og forebyggelse; i kommuner og regioner og i samspillet mellem disse opgaver og aktører.

CareNet sætter derfor i 2024 fokus på at præsentere sundheds- og velfærdsteknologiske løsninger, der har bevist deres potentiale til at frigøre tid hos både personale og den større organisation i kommunen eller i regionen. Det gør vi gennem en række webinarer, hvor der hver gang sættes fokus på en ny teknologi.

Første webinar på programmet

Allerede nu kan vi præsentere emnet og oplægsholderen på det første webinar, som løber af stablen onsdag den 21. februar klokken 14:00. Her inviterer CEO & Partner i CareNet-medlem Human Bytes, Ulrik Rokkedal Therkildsen, indenfor til et spændende oplæg.

Overskrift: Virtuelle tilsyn ved hjælp af AI – bedre pleje og tryghed for patienter og borgere

Beskrivelse: Virtuelle tilsyn vha. sensorer og AI-fortolkning har vundet stort frem på tværs af hele Europa, både på plejehjem, hjemmepleje og sengestuer på hospitalerne. Oplægget handler om løsningen Kepler Night Nurse, som er blandt de mest robuste og udbredte løsninger til virtuelle tilsyn i Europa, samt hvilke fordele løsningen bringer. Erfaringerne med løsningen viser blandt andet, at +80 % af faldulykker kan forebygges, og såfremt faldet er sket, kan der reageres indenfor få minutter.

Vært: Ulrik Rokkedal Therkildsen, Human Bytes

Hvornår: 21. februar kl. 14:00 - 14:45

TILMELD DIG HER


Flere webinarer i støbeskeen
 

Selve indholdet på de enkelte webinarer vil blive fastlagt løbende, og ønsker og forslag til emner modtages meget gerne.

Du tilmelder dig her hele webinarrækken via linket, så bliver du automatisk tilmeldt, når et nyt webinar er programsat. Du modtager derefter en kalenderinvitation med et Teams-link til det enkelte webinar.

Det er naturligvis ikke bindende at deltage i alle webinarer, og du kan blot acceptere eller afslå den enkelte invitation. Hvert webinar vil vare ca. 45 minutter.

Webinarer er gratis for medlemmer af CareNet. Hvis du tilmelder dig som ikke-medlem, vil vi kontakte dig med henblik på deltagelse mod betaling eller medlemskab af CareNet. Webinarrækken på 12 webinarer koster: 2995 kroner for én person. Medlemskab af CareNet omfatter alle webinarer samt alle øvrige medlemstilbud for alle i din organisation. Læs mere her: https://www.carenet.nu/medlemskab.aspx

 

TILMELD DIG WEBINARRÆKKEN HER

Kontakt - for ideer og cases til webinarer mm.:

Netværksleder Anders Lyck Fogh-Schultz:
2299 3244 - alfs@danish.care

Forretningsleder Birgitte Østergaard Sørensen:
7220 1525 - bso@teknologisk.dk