Hjemmesiden bruger cookies. Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om cookiesOK
CareWare Masterclass: Teknologi til livet med demens

CareWare Masterclass: Teknologi til livet med demens

08. marts 2023

Teknologi kan i nogen grad kompensere for de tab af funktionsevner, som mennesker med en demenssygdom lider under. Kom med d. 25. april når CareWare inviterer til Masterclass omkring dette.

Ingen kur

For mennesker, der lever med demenssygdomme, indeholder hverdagen mange udfordringer på grund af vanskeligheder med hukommelse, orientering, sprog, opfattelse og vurderingsevne. For personen med demens og de pårørende kulminerer udfordringerne ofte i en oplevelse af forringet livskvalitet. Fordi der ikke findes nogen kur mod demenssymptomerne, ligger et af de største behandlingspotentialer i interventioner, der kan understøtte selvhjulpenhed og trivsel i hverdagen. Her spiller teknologi en stadig større rolle inden for demensområdet både for personer med demens, pårørende og fagpersoner.

 

Både lav- og højteknologiske løsninger har potentiale til at understøtte selvhjulpenhed og trivsel for mennesker med demens. Dette gælder løsninger, som er designet specifikt til mennesker med demens, men også en lang række forbruger- og velfærdsteknologier. Udvikling, tilpasning og anvendelse af teknologi til mennesker med demens er kompliceret, og der findes ikke løsninger, som passer til alle mennesker med en demensdiagnose.

 

Der er mange faktorer, der skal tages højde for, som for eksempel den enkeltes ressourcer, etiske overvejelser, lovgivning, teknologiens begrænsninger og ikke mindst borgerens behov. Disse faktorer, og hvordan jeres organisation kan arbejde med teknologier til demens, kan du blive klogere på til CareWare Masterclass: “Teknologi til livet med demens”.

 

På CareWare Masterclass præsenteres du for:

  • Europæisk forskning inden for ”healthy aging eco-systems” og teknologiudvikling inden for demensområdet.
  • Særlige muligheder for at anvende velfærdsteknologi til mennesker med demens
  • Hvilke former for tryghedsskabende velfærdsteknologi, der må tages i anvendelse
  • Velfærdsteknologier, der giver nytteværdi for borgere med en demenssygdom
  • Personlige fortællinger om hverdagen med demens
  • Paneldebat med dagens oplægsholdere
  • Mulighed for at netværke med andre fagpersoner

Program

  • 09.30-9.50 Morgenkaffe og introduktion til dagen v/ Mikkel Svindt Fransgård, DokkX.
  • 09.50-10.00 Velkomst v/ Ivan Kjær Lauridsen, velfærdsteknologichef, Aarhus Kommune.
  • 10.00-10.30 Tryghedsskabende velfærdsteknologi v/ Max Jensen fra Socialstyrelsen.
  • 10.30-11.30 Præsentation og erfaringer fra AAL-projektet; Healthy aging eco-system for people with dementia v/ Henk Napp. (Foregår på engelsk)
  • 11.30-12.00 Oplæg fra Susanne Falkenberg, pårørende & Pia Knudsen, demensramt borger.
  • 12.00-12.30 Frokost
  • 12.30-13.00 Erfaring med at inddrage ny teknologi til personer med demens v/ Rikke Gregersen, Forskningsleder, docent, ph.d., Program for demens, VIA.
  • 13.00-13.45 Præsentation af teknologier til Sociale behov (Memory Cube/Komp/Videolink/Frameo/BNear), Struktur i hverdagen (CaryBase/Memoday/Chore) og Lokalisering og tryghed (Demenstracker/Sensorer/GPS-løsninger)
  • 13.45-14.00 Kaffepause
  • 14.00-14.45 Paneldebat om hvordan vi lykkes med udvikling, tilpasning og anvendelse af teknologi til mennesker med demens.
    Panelet består af Ivan Kjær Lauridsen, Max Jensen, Rikke Gregersen, Susanne Falkenberg og Pia Knudsen.
  • 14.45-15.00 Refleksioner og key take-aways v/ Ivan Kjær Lauridsen

Praktisk info

Dagen afholdes på DOKK1 i Aarhus C. tirsdag den 25. april kl. 9.30-15.00
Der er morgenmad kl. 9.30, og kl. 10 begynder det faglige program
Der serveres frokost og i pauserne vand, te, kaffe, frugt og sødt.
Letbanen kører lige til døren, og der er betalingsparkering under DOKK1.

Pris og tilmelding

Prisen for hele dagen inkl. forplejning er 1.500 kroner. Du tilmelder dig ved at følge tilmeldingslinket.