
Medlemskab
Som medlem af CareNet får du adgang til et stort netværk af kommuner, virksomheder, vidensinstitutter, foreninger og offentlige myndigheder, som alle til daglig arbejder inden for det velfærdsteknologiske område.
Hvorfor et medlemskab af CareNet?
Større netværk og viden
Netværket giver dig tæt kontakt til udviklere, leverandører,
aftagere, slutbrugerorganisationer og myndigheder, og samler alle
relevante parter for at skabe synergi og videndeling om
mulighederne inden for sundheds- og velfærdsteknologi. Du kan for
eksempel deltage i virksomhedsbesøg, studieture til
udlandet, temadage og i forsknings- og
udviklingsprojekter.
Bedre sparring
Netværket giver jer mulighed for sparring med ligesindede inden
for området med henblik på kompetenceudvikling og
bedre anvendelse af andres erfaringer og
projekter. Der er altid mulighed for at få et godt råd eller
et nyt syn og perspektiv på din problemstilling med på vejen.
Øget formidling og omtale
Netværket igangsætter og gennemfører aktiviteter på et felt, der
har mediernes og fagområdets bevågenhed. Denne bevågenhed vil også
gælde netværkets deltagere og have en betydelig PR-mæssig værdi.
Netværket er formidlingskanal for det nye, der sker på området.
Både det du har brug for at vide fra andre medlemmer, og det du har
brug for at fortælle dem.
At præge udviklingen
Netværket vil gennem sin brede forankring og store tyngde være en
vigtig medspiller for både offentlige og private organisationer.
Medlemmerne er med til at sætte sit præg på udviklingen inden for
sundheds- og velfærdsteknologi.