Konference: Velfærdsteknologi anno 2025
CareNet inviterer endnu en gang til en dag med fuldt fokus på sundheds- og velfærdsteknologi samt hjælpemidler, når konferencedørene til Velfærdsteknologi anno 2025 åbnes den 13. november 2025 i Odense.
Så er det igen blevet tid til den årlige konference med fokus på sundheds- og velfærdsteknologi samt hjælpemidler, Velfærdsteknologi anno 2025.
Når kalenderen rammer den 13. november 2025, åbner CareNet – i samarbejde med Danish.Care – dørene for en dag med rig mulighed for at blive fuldt ud opdateret på velfærdsteknologiområdet, networking og erfaringsudveksling.
Temaet for Velfærdsteknologi anno 2025 er TEKNOLOGI TIL TIDEN. Vi mener, at tiden (og samfundet) - netop nu - har brug for de allerbedste teknologiske løsninger, som branchen kan levere, hvis det danske velfærdsniveau, som vi kender det i dag, skal opretholdes og være en vigtig del af vores fælles fremtid.
Det er tid til teknologi på velfærdsområdet, og sammen skal vi sørge for at bringe teknologien i spil i tide, så det høje danske velfærdsniveau består til glæde for os alle.
Vi er passionerede omkring sundheds- og velfærdsteknologi, og vi vil slet ikke prøve at skjule vores teknologibegejstring – anno 2025.
Vi glæder os til at se dig i Odense.
Derfor skal du deltage…
- Lyt til inspirerende oplæg om best practice, nye tendenser og redskaber til at overvinde implementeringens udfordringer
- Oplev state-of-the-art inden for sundheds- og velfærdsteknologi samt hjælpemidler, når branchen udstiller deres mest innovative løsninger
- Stil spørgsmål, del erfaring og netværk med Danmarks førende fag- og branchefolk inden for velfærdsteknologi
Planlægningen er i fuld gang
Selvom der fortsat er god tid, så arbejdes der allerede nu på højtryk for at tilrettelægge et spændende program på Velfærdsteknologi anno 2025.
På konferencen kan deltagerne lytte til en række interessante oplæg på konferencens tre dertil indrettede spor, som alle refererer til det overordnede tema. Her kan du blandt andet få indblik i den seneste forskning, de nyeste produkter og interessante cases, der kan være med til at inspirere dig i det daglige arbejde med teknologi, tæt på borgerne.
- SPOR 1: Implementering i praksis - fra test til idriftsættelse af sundheds- og velfærdsteknologi på tværs af Danmark
- SPOR 2: Innovationskraft 2025 - innovative teknologier, der driver udviklingen inden for sundheds- og velfærdsområdet netop nu. Et teknologi-WOW-spor, der inspirerer
- SPOR 3: Tech-Talks & Udstilling - tag et kig i teknologiens krystalkugle, lyt til inspirerende oplæg og kom på guidede ture med pitch og præsentationer i konferencens store udstilling
Derudover er det også her, at vi vil dykke ned i den seneste udvikling inden for brugen af velfærdsteknologi i de danske kommuner. I løbet af foråret sender vi vores årlige survey ud til samtlige kommuner i Danmark, så vi kan gøre status på udbredelsen og brugen af velfærdsteknologi netop nu.
Følg med i CareNets ugentlige nyhedsbrev, hvor vi løbende opdaterer om seneste nyt om Velfærdsteknologi anno 2025. Læs mere og skriv dig op her.

Stort udstillingsområde
Foruden en masse aktivitet på konferencescenerne vil der på Velfærdsteknologi anno 2025 ligeledes være et stort udstillingsområde, hvor branchens virksomheder får mulighed for at vise sine løsninger frem og gå i dialog med konferencedeltagerne.
Igen i år vil ét af de tre spor på konferencen være tilegnet Tech-Talks & Udstilling, hvor deltagerne får lejlighed til at tag et kig i teknologiens krystalkugle, lytte til inspirerende oplæg og komme med på guidede ture med pitch og præsentationer i konferencen store udstilling.
Kontakt netværksleder i CareNet, Anders Lyck Fogh-Schultz, hvis du har spørgsmål og idéer til Velfærdsteknologi anno 2025 – telefon: +45 22 99 32 44 eller mail: alfs@danish.care
Velfærdsteknologi anno 2025 løber som altid af stablen i Odense Congress Center.
Vi glæder os til at se dig!
(Klik på pilen for at se hele dagens program)
Deltag i arrangementet
PRAKTISK INFORMATION (Deltagere)
Tid: Den 13. november 2025 klokken 08:00 - 16:00
Sted: Odense Congress Center, Ørbækvej 350, 5220 Odense
Arrangør: CareNet– Dansk netværk for sundheds- og velfærdsteknologi i samarbejde med Danish.Care og Teknologisk Institut
Early Bird-priser:
CareNet- og/eller Danish.Care-medlemmer 2.475 kroner eksklusiv moms
Standard (Ikke-medlemmer): 2.995 kroner eksklusiv moms
Prisen er inklusiv fuld forplejning i løbet af dagen
Deltag i arrangementet som udstiller
PRAKTISK INFORMATION (Udstillere)
Ønsker du som virksomhed at udstille dit produkt eller din service på konferencens store udstillingsareal?
På konferencen får din virksomhed en unik mulighed for at opnå synlighed og repræsentere branchen med dine produkter, løsninger og services.
Prisen pr. kvadratmeter er 1.995 kroner og inkluderer hvide vægge, spot og strømtilslutning samt et ståbord, en barstol og forplejning til én person per stand. Som udgangspunkt er standene moduler af 6, 9 eller 18 m2.
Medlemmer af CareNet/Danish.Care får 20 procent i rabat på standlejen.