CareNet-Webinar: Virtuelle tilsyn ved hjælp af AI
Kom med til det første webinar i rækken af webinarer om arbejdskraftfrigørende teknologi, når Human Bytes indtager scenen med et spændende oplæg om virtuelle tilsyn ved hjælp af sensorer og AI-fortolkning.
I et sundhedsvæsen under stærkt pres er behovet for teknologier, der kan frigøre tid hos medarbejderne og hele driftsorganisationen, stort. Det gælder både i behandling, pleje og forebyggelse; i kommuner og regioner og i samspillet mellem disse opgaver og aktører.
CareNet sætter derfor i 2024 fokus på at præsentere sundheds- og velfærdsteknologiske løsninger, der har bevist deres potentiale til at frigøre tid hos både personale og den større organisation i kommunen eller i regionen. Det gør vi gennem en række webinarer, hvor der hver gang sættes fokus på en ny teknologi.
Første webinar på programmet
Allerede nu kan vi præsentere emnet og oplægsholderen på det første webinar, som løber af stablen onsdag den 21. februar klokken 14:00. Her inviterer CEO & Partner i CareNet-medlem Human Bytes, Ulrik Rokkedal Therkildsen, indenfor til et spændende oplæg.
Overskrift: Virtuelle tilsyn ved hjælp af AI – bedre pleje og tryghed for patienter og borgere
Beskrivelse: Virtuelle tilsyn vha. sensorer og AI-fortolkning har vundet stort frem på tværs af hele Europa, både på plejehjem, hjemmepleje og sengestuer på hospitalerne. Oplægget handler om løsningen Kepler Night Nurse, som er blandt de mest robuste og udbredte løsninger til virtuelle tilsyn i Europa, samt hvilke fordele løsningen bringer. Erfaringerne med løsningen viser blandt andet, at +80 % af faldulykker kan forebygges, og såfremt faldet er sket, kan der reageres indenfor få minutter.
Vært: Ulrik Rokkedal Therkildsen, Human Bytes
Hvornår: 21. februar kl. 14:00 - 14:45
Flere webinarer i støbeskeen
Selve indholdet på de enkelte webinarer vil blive fastlagt løbende, og ønsker og forslag til emner modtages meget gerne (Læs mere om dette i bunden af artiklen).
Du tilmelder dig her hele webinarrækken via linket, så bliver du automatisk tilmeldt, når et nyt webinar er programsat. Du modtager derefter en kalenderinvitation med et Teams-link til det enkelte webinar.
Det er naturligvis ikke bindende at deltage i alle webinarer, og du kan blot acceptere eller afslå den enkelte invitation. Hvert webinar vil vare ca. 45 minutter.
Webinarer er gratis for medlemmer af CareNet. Hvis du tilmelder dig som ikke-medlem, vil vi kontakte dig med henblik på deltagelse mod betaling eller medlemskab af CareNet. Webinarrækken på 12 webinarer koster: 2995 kroner for én person. Medlemskab af CareNet omfatter alle webinarer samt alle øvrige medlemstilbud for alle i din organisation. Læs mere her.
Kontakt - for ideer og cases til webinarer mm.:
Netværksleder Anders Lyck Fogh-Schultz:
2299 3244 - alfs@danish.care
Forretningsleder Birgitte Østergaard Sørensen:
7220 1525 - bso@teknologisk.dk
Du kan også gense dette og alle de andre webinarer i rækken her
(Klik på pilen for at se hele dagens program)
Deltag i arrangementet
PRAKTISK INFORMATION
Tid: Den 21. februar 2024 klokken 14:00 - 14:45
Sted: Online - Teams
Arrangør: CareNet – Dansk netværk for sundheds- og velfærdsteknologi i samarbejde med Human Bytes
Priser:
CareNet-medlemmer: Gratis
Ikke-medlemmer: 2.995 kroner pr. person eksklusiv moms.
Tilmelder du dig som ikke-medlem, vil vi kontakte dig med henblik på deltagelse mod betaling eller medlemskab af CareNet.
Medlemskab af CareNet omfatter alle webinarer samt alle øvrige medlemstilbud for alle i din organisation. Læs mere om medlemskab hos CareNet her
Tilmelding:
Via linket tilmelder du dig hele webinarrækken.
Webinarrækken indeholder i alt 12 webinarer. Hver gang et nyt webinar i rækken programsættes, tilmeldes du automatisk og modtager en kalenderinvitation med et Teams-link til det enkelte webinar.
Det er ikke bindende at deltage i alle webinarer, og du kan blot acceptere eller afslå den enkelte invitation. Hvert webinar vil vare cirka 45 minutter.