Konference 31. maj 2023: Sociale robotter og sansestimulerende teknologier
Teknologisk Institut, Center for Robotteknologi, Forskerparken 10 F, 5230 Odense M
09:30 - 15:30
TEMA: I Danmark og internationalt har man gennem en årrække investeret i sociale robotter og sansestimulerende teknologier på social- og sundhedsområdet. De forskellige teknologier har potentiale til både at aflaste personalet og give øget livskvalitet og tryghed hos borgerne. Så hvad siger erfaringerne om, hvordan man skal anvende dem?
INDHOLD PÅ KONFERENCEN
På konferencen dykker vi ned i konkrete undersøgelser og analyser af brugererfaringer og reflekterer over etiske og sociale aspekter af arbejdet med sociale robotter og sansestimulerende teknologier.
Velfærdsteknologiske virksomheder byder ind med stande, som demonstrerer udviklingen på området – og bidrager til dialogen om teknologiernes udviklingspotentiale, og hvad der er aktuelt på markedet lige nu.
Vil du udstille din teknologi på konferencen, så kan du stadig nå at få en plads. Kontakt Birgitte Sørensen på mail bso@teknologisk.dk
Endelig inviteres alle deltagere til dialog i en paneldebat om fremtidens brug af sociale robotter og sansestimulerende teknologier inden for social- og sundhedsområdet med særligt fokus på etik og behov for uddannelse.
UDBYTTE
- Hør om sanserobotter og andre sansestimulerende teknologier til alle aldre
- Få indblik i Japans brug af robotter i plejesektoren
- Hør, hvordan og hvorfor robotsælen PARO som medicinsk udstyr kan gøre en forskel
- Mød en række udstillere af forskellige velfærdsteknologier
- Få indblik i forskellige erfaringer med anvendelse af sociale robotter og sansestimulerende teknologier - eksempelvis i Tønder Kommune og på plejecentre i Irland
- Mulighed for at drøfte teknologi, etik og uddannelse af fremtidens social og sundhedsprofessionelle i en paneldebat
- Hør, hvordan social- og sundhedsuddannelser uddanner fremtidens personale til brugen af sociale robotter
- Få inspiration til, hvordan man integrerer en robot som et positivt redskab i plejepraksis og ikke som et forstyrrende element
(Klik på pilen for at se hele dagens program)
Deltag i arrangementet
PRAKTISKE INFORMATIONER
Tid: 31. maj kl. 09:00-16:00
Sted: Odense
Der er gratis deltagelse for CareNet-medlemmer, men ønsker man som udefrakommende at deltage, fremgår priserne her:
Pris til og med den 14/4: 495 kr.
Pris efter den 14/4: 795 kr.
Bemærk! Der vil være oplæg på både dansk og engelsk, da vi også har hentet inspirerende talere fra udlandet til konferencen.
Konferencen støttes af Danish Life Science Cluster og arrangeret af Teknologisk Institut, CareNet og VIA University College.