Kom med til et bonuswebinar i rækken af webinarer om arbejdskraftfrigørende teknologi, når Morten Jacobsen fra Kommunikationscentret i Hillerød Kommune indtager scenen til et spændende oplæg.

Behovet for teknologier, der kan frigøre tid hos medarbejderne og i hele driftsorganisationen, er stort i et sundhedsvæsen under pres – både i behandlingen, plejen og forebyggelsen på tværs af kommuner og regioner. 

Derfor sætter CareNet i løbet af 2024 fokus på at præsentere sundheds- og velfærdsteknologiske løsninger, der har bevist deres potentiale til at frigøre tid. Det gør vi gennem en række webinarer under overskriften; Månedens arbejdskraftfrigørende teknologi, hvor der hver gang sættes fokus på en ny teknologi.

Nyt bonuswebinar på programmet

I maj måned har vi nu fået et bonuswebinar på programmet. Den 27. maj 2024 klokken 11:00 har CareNet inviteret Morten Jacobsen fra Kommunikationscentret i Hillerød Kommune indenfor til et spændende oplæg om hverdagsteknologi.

Overskrift: Hverdagens teknologier rummer store muligheder

Beskrivelse: Teknologien udvikler sig med en fart, der gør det svært for menigmand at følge med. Både når det kommer til eksisterende teknologier, men i lige så høj grad nye teknologier, der har potentialet til at revolutionere vores måde at leve, arbejde og ikke mindst agere på. Mange af disse teknologier gør vores liv lettere, men for mennesker med særlige behov kan disse faktisk være forskellen på at have et funktionelt liv eller ej. Men kun hvis vi – udviklerne såvel som os som fagpersoner - gør teknologierne tilgængelige for denne særlige borgergruppe, som vi møder i vores daglige arbejde. I webinaret giver Morten Jacobsen fra Hillerød Kommune eksempler på hverdagsteknologier, som har gjort en signifikant forskel for mennesker, som ellers normalt er afskåret fra at kunne det samme som andre. Dertil vil han komme med sit bud på, hvad der skal til for, at man som professionel kan lykkes med dette arbejde.  

Vært: Morten Jacobsen, teknologikonsulent ved Kommunikationscentret, Hillerød Kommune

Flere webinarer i støbeskeen 

Selve indholdet på de enkelte webinarer vil blive fastlagt løbende, og ønsker og forslag til emner modtages meget gerne.

Har du en god idé eller en case til et kommende webinar? Så kontakt:

Netværksleder Anders Lyck Fogh-Schultz:
2299 3244 - alfs@danish.care

Forretningsleder Birgitte Østergaard Sørensen:
7220 1525 - bso@teknologisk.dk

Gå på opdagelse i andre webinarer i webinarrækken i CareNets event-kalender

Du kan også gense dette og alle de andre webinarer i rækken her

Program

(Klik på pilen for at se hele dagens program)

Deltag i arrangementet

PRAKTISK INFORMATION

Tid: Den 27. maj 2024 klokken 11:00 - 12:00

Sted: Online - Teams

Arrangør: CareNet – Dansk netværk for sundheds- og velfærdsteknologi i samarbejde med Kommunikationscentret, Hillerød Kommune

Priser:

CareNet-medlemmer: Gratis

Ikke-medlemmer: 2.995 kroner pr. person eksklusiv moms.

Tilmelder du dig som ikke-medlem, vil vi kontakte dig med henblik på deltagelse mod betaling eller medlemskab af CareNet.

Medlemskab af CareNet omfatter alle webinarer samt alle øvrige medlemstilbud for alle i din organisation. Læs mere om medlemskab hos CareNet her

Tilmelding:

Via linket tilmelder du dig hele webinarrækken. Webinarrækken indeholder i alt 12 webinarer. Hver gang et nyt webinar i rækken programsættes, tilmeldes du automatisk og modtager en kalenderinvitation med et Teams-link til det enkelte webinar.

Det er ikke bindende at deltage i alle webinarer, og du kan blot acceptere eller afslå den enkelte invitation. Hvert webinar vil vare cirka 45 minutter.

Deltag i arrangementet som udstiller
Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vil du opdateres på, hvad der rør sig inden for sundheds- og velfærdsteknologien uge efter uge?  

Hos CareNet leverer vi hellere end gerne dugfriske nyheder fra branchen samt et overblik over nye og spændende arrangementer direkte i din og dine kollegaers indbakke.  

Hver torsdag klokken 14:00 udkommer CareNets fagligt stærke nyhedsbrev. Her sætter vi udvikling, anvendelse og implementering af sundheds- og velfærdsteknologi til pleje og omsorg på dagsordenen.

Skriv dig op og hold dig opdateret herunder.