Hjemmesiden bruger cookies. Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om cookiesOK
CareNet vidensrejse til Oslo

CareNet vidensrejse til Oslo

22. oktober 2013 11:00 - 23. oktober 2013 17:00
Sted: Oslo, Norge

Tirsdag den 22. til onsdag den 23. oktober 2013 inviterer CareNet dig på vidensrejse til Norge med fokus på sundhed og velfærdsteknologi. Få et indblik i, hvordan velfærdsteknologi anvendes i Norge, og få mulighed for at styrke dit faglige netværk på en rejse med ligesindede.

På vidensrejsen vil du få viden om norske, velfærdsteknologiske projekter, og blive inspireret af velfærdsteknologier, der også kan implementeres i Danmark.

Program

22. oktober 2013

Kl. 11.00 Mødes i Gardermoen Lufthavn, Norge

Besøg hos Almas Hus kl. 12.00-14.00
Vil du bo i et hus, hvor alt er koblet til internettet? Almas Hus er et Living Lab, og en del af et større EU projekt, som forskere anvender til at undersøge, hvor stor tillid folk har til at gøre ting via internettet. Huset er indrettet med et væld af teknologier, som skal gøre hverdagen nemmere for blandet andet ældre og demente. Men du skal kigge godt efter, for teknologien er integreret på en måde så den ikke virker overvældende, og på overfladen ligner huset et ganske almindeligt hjem.

Læs mere om Almas hus her

Frokostmøde med Oslo MedTech kl. 14.00-15.00
Hold frokost med et af Norges mest veletablerede netværk inden for sundhedsteknologi. Oslo Medtech er et cluster af virksomheder, hospitaler, finans-, videns- og forskningsinstitutioner med fokus på sundhedsteknologi. Oslo Medtech genererer innovation og støtter udviklingen af teknologiske produkter og services i sundhedssektoren.

Læs mere om Medtech her

Besøg hos Kampen Omsorg + kl. 15.15-16.15
Kampen Omsorg+ er et nyt byggeri med næsten 100 lejligheder indrettet med velfærdsteknologi. Kampen Omsorg + er en del af det skandinaviske projekt, eSenior, som omhandler udvikling, afprøvning og implementering af smart- og velfærdsteknologi i plejesektoren.  Hver lejlighed er udstyret med forskellige former for SmartHome-og velfærdsteknologier, blandt andet varme- og vandsensorer, som alle er styret af det centrale dataanlæg. Forskning på stedet søger at finde måder, hvorpå man kan effektivisere ældreplejen, men samtidig gøre den bedre og mere tryg for den enkelte.

Læs mere om Kampen Omsorg+ her

Besøg hos Ascom kl. 16.30-17.45
Ascom er en velkendt leverandør af teknologi inden for en bred vifte af områder. Ascom har specielt stor fokus på sygehus- og plejesektorerne, hvor de leverer innovative produktløsninger inden for velfærdsteknologi.

Læs mere om Ascom her

23. oktober 2013

Udcheckning og afgang fra hotel i Oslo kl. 08.00

Besøg hos Sunnaas Sygehus kl. 09.00-11.00 + frokost
På Sunnaas Sygehus findes et højteknologisk laboratorium til bevægelsesanalyse. Her udføres ganganalyse af forskellige patientgrupper ved hjælp af højteknologisk udstyr. Udstyret, som benyttes er avanceret, og der findes ikke mange tilsvarende laboratorier med så komplekst udstyr til ganganalyse. Resultaterne bliver brugt af læger og fysioterapeuter til at gennemføre genoptræning af patienter, samt til forskning og undervisning. Sunnaas Sykehus har stor erfaring med at anvende teknologi indenfor rehabilitering.

Læs mere om Sunnaas Sygehus her

Besøg hos Vitensenteret Helse og Teknologi og CareTech A/S kl. 13.00-15.30
Videnscenteret udvikler og anvender  sundheds- og velfærdsteknologi samt viden og kompetencer for at støbe fremtidens sundhedsvæsen. Målet er at gøre flere ældre i stand til at bo trygt og længere i eget hjem,og du får mulighed for at se nogle af de teknologier og løsninger, der skal realisere målet. Videnscentert indeholder en innovationslejlighed, neurologi-rehabiliteringsenhed, sygehusafdeling, simuleringsrum og røntgenlaboratorium.

Læs mere om Vitensenteret Helse og Teknologi her

CareTech er en teknologiplatform, som er en del af videnscenteret. CareTech integrerer plejepersonale, boligen, kommunikation og velfærdsteknologi på en enkel, brugerorienteret måde for at sænke omkostningerne, så  ældre kan leve længere og tryggere i eget hjem.

Læs mere om CareTech A/S her

Retur til Gardermoen Lufthavn – ca. ankomst kl. 17.00.

Prisen inkluderer:

  • Program som beskrevet
  • En overnatning på 3-stjernet hotel i Oslo
  • Frokost og aftensmad den 23. oktober samt morgenmad og frokost den 24. oktober. Drikkevarer til måltiderne er inkluderet.
  • Transport i Norge er inkluderet.

OBS: Transport til og fra Oslo er eksklusiv.

Prisen for CareNet-medlemmer er 5495 kr.

Prisen for ikke-medlemmer er 7495 kr.

Sidste tilmelding er den 1. oktober 2013. Der er plads til 15 deltagere, så skynd dig at tilmelde dig!

Tilmelding kræver, at du er logget ind med din profil her på CareNet. Hvis du ikke allerede har en profil, så opret en gratis her.

CareNet ser frem til nogle inspirerende dage i velfærdsteknologiens tegn. Vi ses!

Der tages forbehold for ændringer i programmet.