Hjemmesiden bruger cookies. Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om cookiesOK
Medinfo2013

Medinfo2013

19. august 2013 00:00 - 20. juni 2013 00:00
Sted: Københavns Universitet på Amager

Det sker meget sjældent i Danmark, men d. 19. og 20. august har du chancen for at få en kort, faglig opdatering inden for sundhedsinformatik af førende internationale forskere. Som optakt til Medinfo2013 udbydes 23 korte kurser over to dage.

Det gælder om at være hurtig, for tilmeldingen til alle kurser er kun åben frem til 12. juni. Efter denne dato vil du stadig kunne tilmelde dig tutorials, men kun dem, der pr. 12. juni har fået tilstrækkelig med deltagere til at de økonomisk kan løbe rundt. Vi håber, at du vil bakke op om denne unikke mulighed – og tage et par kolleger med – for det er en oplagt mulighed for at udvide dit faglige netværk. Se det spændende program her.

Kurserne afholdes i lokaler på Københavns Universitet på Amager. Prisen er 500 kr. incl. moms for en halv dag, hvis du deltager i Medinfo2013, og ellers 1500 kr incl. moms. Tilmeld dig kurserne her.

Tilmeld dig og støt op om Dansk Selskab for Medicinsk Informatik, som har påtaget sig at afholde Medinfo2013 for at invitere hele verden til Danmark for at dele viden om sundhedsinformatik.