Hjemmesiden bruger cookies. Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om cookiesOK
CareNet arrangement - Forflytningsteknologier

CareNet arrangement - Forflytningsteknologier

12. september 2012 09:00 - 15:30
Sted: Robotteknologi, Forskerparken 10F

CareNet-arrangement med fokus på anvendelse og udvikling af nye forflytningsteknologier.

CareNet er nu klar med programmet for det næste medlemsarrangement, der som annonceret holdes den 12. september hos Teknologisk Institut, Robotteknologi i Forskerparken i Odense.

Programmet sætter forflytningshjælpemidler og mobilitet på dagsordenen og bearbejder temaet gennem oplæg om og video af eksisterende forflytningshjælpemidler og -metoder, demonstration af nye teknologier og en fremtids- og anvendelsesorienteret udviklingsworkshop.

Under arrangementet vil Miriam Thompson, Fysioterapeut - Experiential Training Tech, introducere og demonstrere de biomekaniske principper bag ståliften STAID fra Vencare Group og fire redskaber til mobilitetstræning fra NeuroGym Technologies.

Som afslutning på arrangementet afvikles en anvendelsesfokuseret workshop, hvor deltagerne ved hjælp af rekvisitter vil arbejde med at udvikle og skabe ideer til nye forflytningsteknologier- og hjælpemidler.