CareNet-Temadag: Ny viden: Elektriske vendesystemer
Elektriske vendesystemer kan medføre færre arbejdsskader hos personalet, bedre komfort hos borgeren samt en økonomisk besparelse for kommunerne. Det viser en national evaluering udført af Teknologisk Institut.
CareNet sætter fokus på anvendelsen af elektriske vendesystemer til forebyggelse af tryksår og arbejdsskader i de danske kommuner på en ny faglig temadag d. 22. oktober 2019. Dagen afholdes i samarbejde med CareNet-medlem Aabenraa Kommune.
Evalueringen, der blev gennemført i perioden januar 2016 til marts 2018 og som delvist er finansieret af Digitaliseringsstyrelsen, havde til formål at evaluere effekten af elektriske vendesystemer på borger, personale og økonomi, og vi vil på temadagen se nærmere på evalueringen og dens konklusioner.
I alt indgik 328 elektriske vendesystemer i undersøgelsen fra CareNet-medlemmerne Vendlet og TurnAid.
Selve undersøgelsen bag evalueringen blev foretaget i samarbejde med kommunerne Aabenraa, Viborg, Ishøj og København, der sammen vurderes at udgøre et repræsentativt udsnit af alle danske kommuner, hvorfor resultaterne også kan overføres til landets øvrige kommuner – herunder din.
På temadagen samler vi en række kommunale erfaringer fra København, Varde og Aabenraa - og vi skal bl.a. tale anvendelse af vendesystemer, bevillingspraksis og implementering samt barrierer for gevinstrealisering.
Der bliver også god tid til debat, dialog og erfaringsudveksling om best practice på fagområdet.
Og selvfølgelig er der plads i programmet til netværk og demonstration af ny teknologi.
Vi ses til endnu en stærk faglig temadag i CareNet, hvor vi sammen finder nye løsninger på udfordringerne i sundhedssystemet og bliver klogere på ny teknologi.
PROGRAM:
9.00 – 9.30 |
Ankomst og morgenmad Kom i god tid og lad morgenroen sænke sig |
9.30 – 9.45 |
Velkomst og dagens program: v. Netværksleder Anders Lyck Fogh-Schultz, CareNet samt vært Aabenraa Kommune |
9.45 – 10.30 |
Anvendelse af elektroniske vendesystemer til forebyggelse af tryksår og arbejdsskader
v. Juniorkonsulent for digital sundhed og velfærdsteknologi, Theresa Bahnsen Jepsen, Aabenraa Kommune |
10.30 – 10.45 |
Kaffepause, netværk og teknologi |
10.45 – 11.30 |
Erfaringer fra Københavns Kommune
v. Specialkonsulent, Malene Arnfast Bruun, København Kommune, Enheden for Velfærdsteknologi, Socialforvaltningen (SOF) |
11.30 – 12.30 |
Frokost og teknologidemonstrationer Se elektriske vendesystemer fra de to leverandører, der optræder i Teknologisk Instituts evaluering: TurnAid og Vendlet |
12.30 – 13.15 |
Bevillingspraksis og implementering
v. Specialkonsulent, Malene Arnfast Bruun, København Kommune, Enheden for Velfærdsteknologi, Socialforvaltningen (SOF) |
13.15 – 14.00 |
Erfaringer fra Varde Kommune
v. Leder af Hjælpemiddeldepotet, Preben Madsen, Varde Kommune samt fysioterapeut, Mette Heiberg, APV-terapeut, Varde Kommune |
14.00 – 14.30 |
Kaffepause, netværk og teknologidemonstrationer |
14.30 – 15.15 |
Barrierer for gevinstrealisering
v. Ergoterapeut Pia Beck, Vendlet |
15.15 – 15.45 |
Paneldebat – sammen bliver vi klogere: Dagens oplægsholdere samt de to leverandører, der indgår i evalueringen: TurnAid og Vendlet |
15.45 – 16.00 |
Opsamling og tak for i dag! |
PRAKTISK INFORMATION:
Tid: 22. oktober 2019 kl. 09:00-16:00
Sted: Aabenraa Kommune
Skelbækvej 2
6200 Aabenraa
(hold øje med hjemmesiden for lokaleanvisning)
Arrangør: CareNet - Nationalt Netværk for Velfærdsteknologi
Målgruppe: Alle - frontpersonale, velfærdsteknologikonsulenter, faglige og strategiske ledere og politikere samt producenter og leverandører (arrangementet er åbent for alle).
Pris for CareNet-medlemmer: Gratis
Pris for Danish.Care-medlemmer: 995 kroner eksklusiv moms.
Pris for ikke-medlemmer: 1.495 kroner eksklusiv moms.
Prisen er inklusiv fuld forplejning i løbet af dagen.
Tilmelding: Senest den 18. oktober 2019. Ved afbud efter den 18. oktober 2019 eller ved udeblivelse på dagen betales et no-show-gebyr på 500 kr. eksklusiv moms. Afbud sendes pr. mail til netværksleder Anders Lyck Fogh-Schultz på: alfs@danish.care
Du skal benytte tilmedlingslinket øverst på siden (tilmelding via Podio).
Har du problemer med tilmelding, kan du altid kontakte CareNet på: alfs@danish.care - så hjælper vi dig med en manuel tilmelding.
Hvis du og din organisation ønsker at blive medlem af CareNet og deltage på temadagen gratis, så tilmeld dig netværket her.