Hjemmesiden bruger cookies. Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om cookiesOK
Demens: Vidensrejse til Holland og demenslandsbyen Hogeweyk

Demens: Vidensrejse til Holland og demenslandsbyen Hogeweyk

28. august 2016 15:00 - 30. august 2016 21:00
Sted: Amsterdam, Holland

I august måned 2016 tager CareNet og Welfare Tech Innovationsnetværk for Sundhed og Velfærdsteknologi sammen på vidensrejse til Holland, hvor vi under temaet DEMENS bl.a. besøger den nærmest verdensberømte demenslandsby De Hogeweyk lidt uden for Amsterdam og Rosa Spier Huis, der er et unikt bo- og arbejdsfællesskab for kunstnere og kulturpersonligheder i den smukke by Laren. Desuden besøger vi virksomheden Active Cues, der har udviklet spillet Tovertafel til mennesker med demens - samt demensplejecentret De Stichtse Hof

Derudover står programmet på site-visits i og omkring Amsterdam, hvor vi skal se på ny velfærdsteknologi inden for bl.a. demensområdet og besøge lokale plejecentre, hvor sundheds- og velfærdsteknologi og fokuseret demensindsats er centrale indsatsområder. Vi besøger vi hollandske producenter af velfærdsteknologi.

Der vil naturligvis også være tid til netværk, sociale arrangementer og lidt sightseeing.

Hent programmet nederst på denne side.

Målgruppen for turen er både danske kommuner, der interesserer sig for demensområdet samt for danske virksomheder, der har interesse i vidensudveksling med hollandske samarbejdspartnere og mulig eksport til Holland.

Selve programmet starter mandag formiddag d. 29. august 2016, hvorfor det vil være ideelt at være i Holland allerede søndag aften d. 28. august. For dem der først ankommer til Amsterdam d. 29. august, vil programmet starte ved middagstid.

Programmet slutter kl. 16 tirsdag d. 29. august, hvorefter turen går retur til Danmark.

CareNet arrangerer hotel, forplejning og transport i Holland.

Af erfaring ved vi, at rigtigt mange selv ønsker at booke flyrejsen. Det giver felksibilitet. CareNet kan være behjælpelig med information om egnede flyafgange.

Pris:
CareNet-medlemmer: 8.300 kroner
Ikke-CareNet-medlemmer: 8.999 kroner

Spørgsmål om rejsen kan rettes til netværksleder Anders Lyck Fogh-Schultz, 7220 3187 / alfs@teknologisk.dk

Vi har desuden været så heldige at have den hollandske læge og medinitiativtager til Byen for Livet, en kommende demensbydel i Odense, Aster Schepel, til at være vores rejseguide på turen. Aster Schepel har igennem en lang årrække arbejdet med demensområdet og kender det hollandske sundhedssystem. Desuden er hun stedkendt og har lovet os en helt igennem fantastisk vidensrejse til det smukke Holland.

Om Byen for Livet

Målet med Byen for Livet er at skabe rammerne for et liv med selvstændighed og livskvalitet på trods af en sygdom, der gør folk dybt afhængige af andre. Det betyder, at der skal skabes boliger og indsatser, der gør livet så attraktivt som muligt i alle faser af sygdomsforløbet med demens.

Forprojektet skal muliggøre samskabelsen af banebrydende socialt, psykisk og fysisk miljø, hvor mennesker kan blomstre – også med en så alvorlig sygdom som demens. Omgivelserne skal understøtte, at beboerens familieforhold kan forblive intakte og befordre øget livsglæde og en følelse af fortsat at være en del af samfundet. Målet er en habiliterende og værdig livsførelse for personer med demens i samliv med deres pårørende.

Ambitionen er, at viden og erfaringer fra arbejdet i forprojektet vil kunne føre til at Demenslandsbyen bliver verdens førende behandlingssted for målgruppen – og sprede viden og inspiration til hele verden over de følgende årtier.

Om Welfare Tech Innovationsnetværk for Sundhed og Velfærdsteknologi

Welfare Tech Innovationsnetværket for Sundhed og Velfærdsteknologi har til formål at bane vejen for en øget kommercialisering og eksport af danske hjælpemidler, services og sundheds-it ved at sikre danske virksomheder lettere adgang til viden og kompetencer på de danske forsknings- uddannelses- og vidensinstitutioner, herunder kommuner og hospitaler.