Hjemmesiden bruger cookies. Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om cookiesOK
Tag med CareNet til Health & Rehab Scandinavia i Bella Center

Tag med CareNet til Health & Rehab Scandinavia i Bella Center

10. maj 2016 09:00 - 17:00
Sted: Bella Centret, København

Tirsdag den 10. maj 2016 inviterer CareNet til fagligt arrangement og besøg på messen Health & Rehab Scandinavia i Bella Centeret, København

Under overskriften: Et Selvstændigt Liv afholdes Health & Rehab Scandinavia messen i dagene 10.-12. maj 2016 – og CareNet er med.

Health & Rehab Scandinavia er Nordeuropas vigtigste mødested for social- og sundhedssektoren og samler altid en bred kreds af nøglepersoner fra hele branchen. 

CareNet har planlagt et fagligt arrangement om formiddagen d. 10. maj 2016 og et fælles-besøg på messen om eftermiddagen.

Emnet for CareNets faglige arrangement er: Differentieret Visitering - Fremtidens teknologi-match? Arrangementet afholdes i samarbejde med Center for Frihedsteknologi ved Aarhus Kommune.

Aarhus Kommune vil give et indlæg med titlen: Værktøj til Visitation –  Et digitalt værktøj, der afdækker borges behov og  forbindes med en søgemaskine til hjælpemiddelbasen. Det digitale værktøj vil fx kunne komme med forslag til løsninger, der kan afhjælpe den enkelte borger.

Firmaet Human Tech er i samarbejde med Aarhus Kommune – Center for frihedsteknologi – i gang med at udvikle et digitalt værktøj, som borgere på sigt selv vil kunne betjene,  og derigennem få råd og vejledning, nedsætte antallet af ansøgninger i kommunens visitationsafdelinger, og  nedsætte sagsbehandlingstiden.

Det faglige arrangement starter kl. 9.30 med morgenmad og slutter kl. 12 med frokost.

Herefter besøger vi messen - sammen eller hver for sig.

 

De faglige spor for årets Health & Rehab Scandinavia er:

  • Velfærdsteknologi
  • Hverdagsrehabilitering
  • Kost og et aktivt liv
  • Demens

Den store fagmesse omfatter også et stort udstillerområde samt en innovationszone og målgruppen for messen er: brugere, kronikere, pårørende, fagpersoner, terapeuter og plejepersonale, indkøbere, offentlige institutioner, udstillere, producenter og – innovative netværk - som CareNet.

Så hvis du alligevel skal besøge messen, så tag af sted med resten af CareNet-holdet og få faglig inspiration oveni.

Praktisk information:
Dato og tid: Tirsdag d. 10. maj 2016 kl. 09.00 – 17.00
Sted: Bella Center, Center Boulevard 5, 2300 København S
Pris: Gratis for medlemmer af CareNet. Pris for ikke-medlemmer: 1.495 kr.
Tilmelding: senest d. 1. maj 2016. Ved tilmelding eller afbud efter d. 1. maj eller ved udeblivelse på dagen betales et gebyr på 500 kr.

Log ind med din CareNet-profil i feltet øverst til højre og tilmeld dig arrangementet. Hvis du ikke allerede har en CareNet-profil, kan du oprette en gratis her.