Hjemmesiden bruger cookies. Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om cookiesOK
CareNet-temadag: Indretning af fremtidens demensboliger

CareNet-temadag: Indretning af fremtidens demensboliger

18. november 2015 09:00 - 16:00
Sted: Næstved

Den 18. november besøger CareNet virksomhedsmedlemmet Ropox A/S i Næstved til temadagen: Indretning af fremtidens demensboliger.

Når man i disse år skal bygge fremtidens plejeboliger til demente borgere, er en af de store udfordringer at skabe boliger, som giver beboerne hjemlige og trygge rammer, samtidig med at de fungerer optimalt som arbejdsplads for plejepersonalet og skaber mulighed for moderne teknologi.

Det handler både om moderne indretning og implementering af velfærdsteknologi, men også om fordeling af personaleressourcer, at tilvende sig til anvendelsen af ny teknologi for både plejepersonale og borger - og økonomiske overvejelser ved implementeringsprocessen.  

Temadagen vil både byde på faglige oplæg og erfaringsudveksling om emnet samt rundvisning på virksomheden Ropox, der arbejder med fleksible løsninger til personer med nedsat funktionsevne. Med udgangspunkt i nogle af Ropox’ velfærdsteknologier slutter vi dagen af med debat om arbejdet med indretning af nye moderne plejeboliger.  

Dagen vil bl.a. indeholde oplæg fra:

Bent Sørensen fra Aalborg Kommune og Fremtidens Plejehjem

Læge Aster Schapel, der bl.a. er involveret i etableringen af Demenslandsbyen Marguritten i Odense og Demensalliancens byggerigruppe.

Fra Teknologisk Institut kommer seniorkonsulent Lone Gaedt og giver en status på, hvilke demensteknologier, der er på markedet - og hvilke der er brug for i fremtiden.


Praktisk:
Dato: 18. november 2015
Tid: Kl. 09.00-16.00
Sted: Ropox A/S, Ringstedgade, 221, 4700 Næstved
Pris: Gratis for medlemmer af CareNet.
Prisen for ikke-medlemmer er 2.995 kr. ekskl. moms
Tilmelding: senest den 4. november. Ved tilmelding eller afbud efter den 4. november eller ved udeblivelse på dagen betales et gebyr på 500 kr.

Log ind med din CareNet-profil i feltet øverst til højre og tilmeld dig temadagen. Hvis du ikke allerede har en profil, kan du oprette en gratis her.