
CareNet-Digital: Webinar: Sådan undgår du, at velfærdsteknologi ender i skuffen!
Hvordan sikrer vi, at velfærdsteknologi giver økonomisk og menneskelig gevinst?
Dette CareNet-Webinar giver dig svarene
Kommunerne poster mange penge i velfærdsteknologi, hvor udgangspunktet er at hjælpe borgerne til en bedre hverdag med større selvstændighed og mindre brug for fagpersonale.
Men når hvedebrødsdagene (implementeringen) er forbi, ender alt for mange redskaber i skuffen. Her samler de støv og giver hverken faglig eller økonomisk gevinst.
Sådan behøver det ikke være!
Årsagen til de parkerede værktøjer er, at der er mere fokus på teknologien fremfor organiseringen. Både hvad angår ledelse og personale.
I dette webinar får du nogle bud på, hvordan du skaber et levedygtigt fundament for velfærdsteknologi i organisationen, så det rent faktisk bliver brugt og giver både menneskelige og økonomiske gevinster.
FÅ INSPIRATION FRA EN PRAKSISNÆR CASE
Autismecenter Storstrøm har arbejdet med velfærdsteknologi i mere end 10 år. Samspillet mellem pædagogik og teknologi er sat i system, så borgere og personale kan se idéen og får det gjort.
Et af de digitale værktøjer, centeret har arbejdet med, er ShowMyDay. En app, der hjælper personer med autisme, ADHD og andre opmærksomhedsforstyrrelser med at få overblik, tryghed og større selvstændighed i hverdagen.
I webinaret fortæller Helle Birgitte Riis, hvordan Autismecenter Storstrøm helt konkret har grebet opgaven an, så teknologier som ShowMyDay giver værdi frem for at samle støv.
Helle Birgitte Riis giver svar på:
- Hvordan centret har arbejdet med den pædagogiske tilgang til velfærdsteknologi
- Hvad målsætningen med velfærdsteknologi er overordnet set og for den enkelte borger
- Hvad ledelsens rolle er, og hvordan du skaber de rette vilkår for fagpersonalet
- Hvordan økonomien ser ud, når teknologien bliver implementeret korrekt
SKAB ET LEVEDYGTIGT FUNDAMENT EFTER IMPLEMENTERINGEN
Matias Faaborg, velfærdsteknologisk- og digitaliseringskonsulent Københavns Kommune, og Per Sundall Pedersen, velfærdsteknologisk- og digitaliseringskonsulent i Hedensted Kommune, har set for mange projekter gå i stå, når implementeringen er overstået.
I webinaret får du deres erfaringer og bud på, hvordan du får skabt et levedygtigt fundament for organiseringen af nye teknologiske projekter, så du både høster bedre mestring i hverdagen for borgeren og bedre økonomi i det pædagogiske arbejde.
PRAKTIK
Deltagelse er gratis og åbent for alle, men vi vil gerne, at du/I overvejer at blive medlem af CareNet.
Webinaret afholdes på Teams. Link vil blive fremsendt ved tilmelding.
Tilmeldingsfrist: 27. februar 2023
Du har mulighed for at stille spørgsmål undervejs. Webinaret bliver optaget og efterfølgende delt via CareNets hjemmeside.