Hjemmesiden bruger cookies. Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om cookiesOK

Næste generation af interaktive skærmløsninger – for hvem og hvordan?

13. maj 2014 10:00 - 14:00
Sted: Fritidscenter, Lerpøtvej 55, 6800 Varde

I 2012 afholdte Welfare Tech et arrangement med fokus på, hvad der den gang blev betegnet ’Virtuelle Platforme’ – altså skærmløsninger som på forskellig vis kan understøtte borgere og personale, fx i forbindelse med genoptræning, telemonitorering, videomøder og tryghedskald. Siden da er der sket en rivende udvikling inden for området, og interessen fra det offentligt er stadigt stigende. Derfor tager Welfare Tech nu emnet op igen – denne gang i samarbejde med Varde Kommune.

Dato og tid: Tirsdag den 13. maj 2014, klokken 10:00-14:00
Sted: Varde Fritidscenter, Lerpøtvej 55, 6800 Varde
Pris: Gratis. Der pålægges dog no-show fee på 400,- kr. ekskl. moms ved udeblivelse eller afbud efter 8. maj 2014
Tilmelding: Senest 8. maj 2014 på: https://welfaretech.nemtilmeld.dk/22/

Kom og vær med på dagen, og få indblik i kommuners behov og erfaringer, samt inspiration til hvilke løsninger virksomhederne har at tilbyde og hvordan de på bedste vis kan integreres med andre systemer. Arrangementet rundes af med fokus på, hvad der skal til for at sikre, at de mange løsninger i borgerens hjem taler sammen.

Som virksomhed...
får du indblik i aktuelle efterspørgsler fra det offentlige, samt mulighed for at sparre med andre virksomheder inden for samme branche.

Som kommune...
får du et overblik over de eksisterende teknologier på markedet, samt mulighed for at påvirke den videre udvikling.

Program
09:30   Registrering og kaffe

10:00   Velkomst
            v/ Kristina Lagoni Garbøl, Welfare Tech

10:15   Erfaringer med implementering og brug af skærmløsninger
            v/ Kirsten Springborg, Aabenraa Kommune & Lars Jessen, Life Partners

10:50   Eksempler på forskellige skærmløsninger
            v/ Andreas Melson, Applikator 
 
11:20   Frokost
 
11:50   Behov og udfordringer
            v/ Ole Aasmoe, Varde Kommune
 
12:20   Markedsplads

På markedspladsen er der mulighed for som løsningshaver at få tid til at fremvise og præsentere sin løsning for de øvrige deltagere. Har du lyst til at få en plads på markedspladsen, så kontakt Kristina Lagoni Garbøl på krlag@welfaretech.dk eller T. 2369 9462 senest 30. april. BEMÆRK, at der er begrænsede pladser, og at disse uddeles efter først til mølle-princippet.

13:20   Kaffepause
 
13:35   Sammenspillet mellem de mange løsninger, der i fremtiden forefindes i borgernes 
            hjem
             v/ Lars Dittman, DTU

13:55   Opsamling & tak for i dag