Hjemmesiden bruger cookies. Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om cookiesOK
Succesfuld interaktion mellem leverandører og aftagere

Succesfuld interaktion mellem leverandører og aftagere

10. april 2014 09:30 - 13:30
Sted: Islands Brygge

Torsdag den 10. april inviterer Lev Vel til halvdagskonferencen Velfærdsteknologier - succesfuld interaktion mellem leverandører og aftagere.

Der er et stort og erkendt behov for nye og bedre velfærdsteknologier- og services hos de offentlige aktører i Danmark. Samtidig er der en lang række leverandører og udbydere, som tilbyder brugbare løsninger i dag. På trods af dette, er der mange leverandører, som finder det udfordrende at komme i dialog med det offentlige om leverancer af brugbare løsninger. Ligeledes har de offentlige aktører udfordringer med at navigere i udvalget af leverandører og teknologier, og nogle finder dialogen med leverandørerne vanskelig.
 
Disse udfordringer sætter vi fokus på til dette Lev Vel arrangement, hvor vi spørger:

  • hvad skal der til for at skabe en situation, hvor de offentlige aktører kan få brugbare løsninger, og virksomhederne kan drive en lønsom virksomhed?
  • hvordan er en succesfuld interaktion mellem leverandører og aftagere

Til arrangementet vil der blandt andet være oplægsholdere fra leverandører hos CGI og Cetrea, som vil fortælle om succesfuld interaktion mellem leverandører og aftagere i forbindelse med velfærdsteknologier. Derudover sætter Pharmakon fokus på erfaringer med samarbejde med Esbjerg Kommune og teknologileverandører. Mød også Velfærdsinnovation Sjælland, som faciliterer tværkommunale samarbejdsprojekter mellem de 17 kommuner i Region Sjælland.

Program og tilmelding