
CareNet Digital: Telepresence-robotter i skolen som inklusionsredskab
For børn, der af sundhedsmæssige eller sociale årsager har problemer med at deltage i den fysiske undervisning i skolen, kan telepresencerobotter være et redskab til at sikre, at de opretholder læringsniveau og sociale relationer i klassen.
På dette webinar kan du høre om erfaringerne med telepresencerobotter til børn med fx kræft, lungesygdomme, angst og muskelsvind, og hvordan de kan medvirke til at øge børnenes trivsel både under og efter en periode væk fra skolen.
Dertil kan du høre om, hvordan telepresencerobotter kan bruges som et af værktøjerne til, at børn med angst og skolevægring, eller som af anden grund har højt fravær, kommer tilbage til skolen igen. Og ikke mindst kan du høre om, hvordan man implementerer robotterne, for det handler ikke kun om valg af teknologi, men mindst lige så meget om de mennesker, der skal bruge den.
Skal telepresencerobotter være en del af det kommunale tilbud til elever, der skal være i isolation, eller som har højt fravær pga. skolevægring? Det undersøger vi på dette webinar.
Indlæg fra:
- Mia Kristina Hansen, formanden for SIND
- Sofie Skoubo, projektleder fra Muskelsvindfonden
- Morten Jacobsen, Kommunikationscentret i Hillerød kommune
Deltagelse er gratis.
Webinaret afholdes på Teams.
Tilmeldingsfrist: 17. januar 2022.