Nyt fra CareNet

15

.

April

2024

Ny hjemmeside: Se CareNets helt nye onlineunivers her

CareNet har opdateret sit digitale udtryk og er nu gået live med en helt ny hjemmeside. Dyk ned i CareNets nye onlineunivers her.

Siden 2008 har CareNet været det foretrukne erfaringsnetværk for sundheds- og velfærdsteknologi.  

Uge efter uge har alle – medlemmer som ikke-medlemmer – kunnet dykke ned i de seneste nyheder fra branchen på vores dertil indrettede hjemmeside.

Og selvom CareNet har udviklet sig meget siden 2008 – og vi i dag står stærkere end nogensinde før – så er det ikke alt, der er fulgt helt så godt med udviklingen. Her henviser vi til netværkets hjemmeside, som ikke har set de store forandringer siden netværkets etablering.

Nyt onlineunivers

Men det har vi nu gjort noget ved. Vi har nemlig lavet en gennemgribende opdatering af Danmarks største vidensportal for sundheds- og velfærdsteknologi.

CareNet kan således præsentere vores helt nye onlineunivers, der bringer de digitale elementer i netværket ind i år 2024. Vi har samlet al relevant viden, du kan få i CareNets store vidensbank, på en flot og overskuelig hjemmeside, der giver helt nye muligheder for netværkets kommunikation.  

Og det er noget, der vækker stor glæde hos CareNets netværksleder, Anders Lyck Fogh-Schultz:

- Jeg er rigtig glad og stolt over, at vi nu kan åbne de digitale døre for CareNets nye hjemmeside. De seneste mange måneder har vi arbejdet hårdt for at få hjemmesiden op at køre – både når det kommer til det lækre design, men også i forhold til at få flyttet alt vores indhold over. CareNet har eksisteret i 16 år og har i den periode opbygget en stor digital vidensbank med tæt på 2000 artikler. Alt det indhold er flyttet med over, og det har været en lang proces, men på bagkant er vi rigtig glade, fortæller han og fortsætter:

- Med den nye hjemmeside får vi mulighed for at styrke vores kommunikation i netværket. Hjemmesiden tilbyder en række features, der både kan medvirke til at gøre kommunikationen mere levende, men også kan gøre vores medlemmers brugeroplevelse meget bedre.

Stor tak til Jysk Webbureau

I forbindelse med lanceringen af CareNets nye hjemmeside skal der lyde en stor tak til Jysk Webbureau.

Virksomheden, som har hovedsæde i Aarhus, har stået for alt det bagvedliggende arbejde, som gør, at hjemmesiden har fået netop det udtryk, vi har ønsket.

- Vi vil fra CareNets side gerne benytte lejligheden til at takke Jysk Webbureau og Matias Andreasen, som har stået for alt det tekniske på den nye hjemmeside. Vi har haft et rigtig godt samarbejde i løbet af processen, og der er blevet taget højde for alle vores ønsker i det endelige produkt, slutter Anders Lyck Fogh-Schultz.

Deltag i arrangementet
Tilmeld dig
Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vil du opdateres på, hvad der rør sig inden for sundheds- og velfærdsteknologien uge efter uge?  

Hos CareNet leverer vi hellere end gerne dugfriske nyheder fra branchen samt et overblik over nye og spændende arrangementer direkte i din og dine kollegaers indbakke.  

Hver torsdag klokken 14:00 udkommer CareNets fagligt stærke nyhedsbrev. Her sætter vi udvikling, anvendelse og implementering af sundheds- og velfærdsteknologi til pleje og omsorg på dagsordenen.

Skriv dig op og hold dig opdateret herunder.